Hummeltofteparken opføres i henhold til den internationale certificeringsstandard for byggeri DGNB, der bland andet måler livscyklus af byggematerialer, transport, forbrug af energi og vand, tilgængelighed og indeklima.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Drømmer man om at bo tæt på naturen og stadig have byens goder lige ved hånden, så er det pæne, attraktive kvarter i Sorgenfri lige sagen.
Byggeriet ligger centralt ved Sorgenfri Station og Sorgenfri Torv, tæt ved Hummeltofteskolen og Virum Gymnasium.
For børn i alle aldre finder man gode idrætsfaciliteter ved blandt andet boldklubben og tennisklubben, og i nærområdet fører børnevenlige stier godt på vej.
Der er ikke mere end 5 minutters kørsel til Lyngby centrum, og i området finder man blandt andet den smukke natur ved Lyngby Åmose, Mølleåen, Furesøen og Lyngby Sø, der bestemt er et besøg værd på søndagsturen.